Spørgsmål og Svar

Vi har under spørgsmål og svar samlet nogle af de mest hyppige spørgsmål vi får inden for drageflyvning og prøvet så godt som muligt at besvare disse spørgsmål.

Hvis der ellers skulle være noget som du ønsker at vide mere om er du altid velkommen til at kontakte os og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

For at se svaret på de forskellige spørgsmål klikker du blot på de spørgsmål du ønsker at se svar for.

Hvad koster det at komme i gang med hanggliding?

Hanggliding er ikke nødvendigvis en dyr sport at gå til. I Dragen Nordjylland betaler man et indmeldelses gebyr på 1.000 kroner, som er et engangs beløb. Hvert år betales et medlemskontigent på 500 kroner og har man brug for skoling og leje af klub udstyr er det yderligere 1.000 per år, 500 kroner i optræksgebyr (når man kommer så langt). Så for en helt nye elev vil det typisk koste 1750 kroner det første år.
Vil man senere ud og investere i sit eget dragefly kan et sådant købes brugt for under 5.000 kroner.

Er hanggliding farlig?

Man plejer at sige at hang gliding er omtrent lige så farlig som køre på cykel. Meget få ulykker sker inden for denne sport, mest fordi det er meget svært at ramme ind i noget i 600 meters højde. Dragefly flyver ved relativt lave hastigheder sammenlignet med f.eks. motorcykler, scootere, eller endda en alpin cykeltur. Ulykker sker primært under start eller landing, og skader sjældent piloten (selv om de kan skade svæveflyet!).

Korrekt sikkerhedsforanstaltninger såsom rigtig træning, hjelme, faldskærme er med til at holde antallet af ulykker nede. Hanggliding er en social sport, og bør aldrig ske alene. De fleste drageflyvning ulykker opstår, når piloten ikke benytter det rette sikkerhedsudstyr eller flyver uden andre piloter i nærheden.

Hvor højt kommer man op?

Den maksimalt tilladte optrækshøjde her i Danmark er fastsat af Trafikstyrelsen til 3500 fod (cirka 1000 meter). Ved optræk kommer man ofte op i 5-600 meters højde og finder man efterfølgende termik kommer man hurtigt op i de 3500 fods højde. Ved skrænt flyvning ligger højden typisk på 60-100 meter.

Hvor længe er man i luften?

Hvor længe man flyver afhængere af flere ting som f.eks. om det er tale om optræk eller skrænt flyvning. Ved skrænt flyvening i god vind er der nærmest ingen grænser for hvor længe man kan blive ved. Ved optræk afhænger det af om man kan finde termisk opdrift. Flere erfarne hanggliding pilot har præsteret at flyve over 100 kilometer herhjemme uden at lande.